20. juni 2025

|

Pressemeddelelse

57-årig varetægtsfængslet for stribe af bedragerier

Et falsk bankbud er blevet varetægtsfængslet efter grundlovsforhør i Viborg omkring tre sager fra Esbjerg.

57-årig varetægtsfængslet for stribe af bedragerier
Af: Syd- og Sønderjyllands Politi | Foto: Rigspolitiet

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
En 57-årig mand er ved retten i Viborg varetægtsfængslet i fire uger. Manden er sigtet for som såkaldt ’falsk bankbud’ i ni tilfælde at franarre og forsøge at franarre hævekort, kontanter og i nogle tilfælde smykker fra borgere i et større geografisk område i Jylland.
Kontanter og værdier for 100.000
Under påskud af at være fra de forurettedes bank har manden fået udleveret kontanter og andre værdier for ikke under 100.000 kroner. Tre af bedrageriforholdene er begået i Syd- og Sønderjyllands Politikreds. Der er tale om et bedrageri og to bedrageriforsøg begået i Esbjerg mandag den 16. juni. Den 57-årige erkender nogle forhold, men kærede varetægtsfængslingen.
Gode råd
- Vær skeptisk, hvis du bliver ringet op og bedt om at overføre penge - Udlever aldrig dine kort og oplysninger til fremmede - Udlever aldrig dine koder - Husk at du gerne må afbryde opkald - også fra politiet - Hvis du er i tvivl, så afbryd samtalen og ring til bankens hovednummer - Hvis det er gået galt, så anmeld det til politiet - Tal med familiemedlemmer om risikoen
Event Information