Bo Langendorff har siden 2018 været medlem af Boligkontoret Danmarks bestyrelse og siden 2024 næstformand. Til daglig er han formand for Bramming Boligforening og ansat som business controller hos Waystar.
Boligkontoret Danmark administrerer mere end 36.000 boliger for boligselskaber og kommuner over hele landet samt leverer IT-drift til boligselskaber med mere end 42.000 boliger.
Fokus på fællesskab og udvikling
Den nye formand peger særligt på udviklingen af beboerdemokratiet og fællesskabet i den almene boligsektor som centrale fokusområder i de kommende år.
Det bliver afgørende, at vi fortsat formår at engagere mennesker i beboerdemokratiet og i de lokale fællesskaber. Den almene sektor bygger på relationer mellem mennesker, og det skal vi værne om siger Bo Langendorff
Motivationen for at stille op som formand udspringer samtidig af et stærkt fokus på udvikling.
Jeg brænder for at optimere og udvikle processer og mener, at jeg kan bidrage til at fortsætte Boligkontoret Danmarks gode udvikling til gavn for vores medlemsorganisationer og deres beboere siger Bo Langendorff
Han fremhæver samtidig Boligkontoret Danmarks foreningsfællesskab som en væsentlig styrke.
Boligkontoret Danmark er ikke bare en administration, men et landsdækkende fællesskab mellem medlemsorganisationer, beboerdemokrater og medarbejdere. Det er en vigtig del af organisationens identitet siger han
Ser frem til samarbejdet
Administrerende direktør i Boligkontoret Danmark, Lars Lehmann, ser frem til samarbejdet med den nye formand.
Bo Langendorff har et stærkt kendskab til både organisationen, beboerdemokratiet og den almene sektor. Samtidig kommer han med en stor forståelse for fællesskabet i Boligkontoret Danmark og betydningen af det lokale engagement hos vores medlemsorganisationer siger Lars Lehmann
Vil bygge videre på stærkt fundament
Bo Langendorff ønsker samtidig at bygge videre på den synlige og medlemsnære linje, som den afgående formand Klaus Bentzen har stået for.
Jeg har stor respekt for det arbejde, Klaus Bentzen har lagt i organisationen gennem mange år, og jeg ser frem til at bygge videre på det stærke fællesskab og den tætte kontakt til medlemsorganisationerne siger Bo Langendorff
