Både sidste år og i år der er dukket flot, ny kunst op i byrummene, og det er populært at opleve den ekstra dimension, som street art tilfører en bygning og et område. Samtidig er der fokus på at styrke Esbjergs identitet som en oplevelses- og kulturby, og det kan vi bl.a. støtte op om ved at gøre det nemmere at skabe oplevelser, og her er det i form af udsmykninger af bygninger, siger Henning Ravn, formand for Plan & Byudviklingsudvalget.
Mere street art på vej
Med den netop vedtagne handleplan for street art skal flere kunstnere bruge byen som deres lærred. Planen, som både Plan & Byudviklingsudvalget og Kultur & Fritidsudvalget har bakket op om, sætter kunstformen i centrum for at styrke byens rum, skabe identitet og understøtte lokale fællesskaber. Handleplanen præsenterer en række initiativer, der skal få street art til at blomstre. Street artens spontanitet og dynamik skal bevares, men samtidig støttes gennem strategiske tiltag fx byrumseksperimenter og undervisning af unge talenter. For at sikre høj kunstnerisk kvalitet og en klar retning foreslår handleplanen også at etablere en faglig referencegruppe.Vi vil skabe levende byrum, hvor borgerne aktivt kan præge deres omgivelser og samtidig styrke fællesskabet. Street art er ikke bare pynt – de seneste eksempler i Bramming og Esbjerg viser, at det gør byrummene mere dynamiske, inspirerende og inviterende, siger Jakob Lose, formand for Kultur & Fritidsudvalget.
