Det er en stor omstilling – og en reform, der kan få alvorlige konsekvenser for udsatte borgere, hvis vi ikke griber den rigtigt an, siger Jakob Lykke, formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.Frihed under ansvar
Vi har nu friheden til at skræddersy løsninger lokalt – men det forpligter. Vi skal skabe en beskæftigelsesindsats med mennesket i centrum.Flere af de tidligere støtteordninger, herunder §34-støtten og kontanthjælpsloftet, er afskaffet. Det betyder, at borgere med svag tilknytning til arbejdsmarkedet – fx unge uden netværk, psykisk sårbare og enlige forsørgere – kan risikere at stå uden tilstrækkelig støtte, hvis de ikke lever op til systemets krav. På mødet vil deltagerne bl.a. høre oplæg fra en borger, der har bevæget sig fra kontanthjælp til voksenlærling, og fra nøglepersoner i kommunen. Derudover vil der være gruppedrøftelser med fokus på, hvordan kommunen og civilsamfundet sammen kan skabe realistiske, individuelle veje ind på arbejdsmarkedet.
Reformerne må ikke blive en spareøvelse. De skal bruges til at bygge et system, der hjælper – ikke straffer – borgere, der kæmper, fastslår Jakob Lykke.Borgerne i centrum Esbjerg Kommune lægger vægt på at møde borgerne med tillid og respekt. Reformerne giver frihed til at skræddersy indsatsen, men kræver også, at borgerne kan forstå og handle på de krav, de møder. Derfor bliver der et særligt fokus på vejledning, støtte og opsporing af borgere i risikozonen – fx unge uden uddannelse, enlige forsørgere og mennesker med psykiske udfordringer.
Vi er nødt til at insistere på, at ingen skal stå alene. Hvis reformerne skal lykkes, skal vi som kommune være dér, hvor behovet er størst, slutter Jakob Lykke.
