Helt kort, så er Kirppu en butik, hvor man kan købe og sælge genbrug. Du kan finde tusinder af sjove og sjældne nips, men også flotte plakater og designer-varer fra alle de kendte mode- og indretnings-brands. Kirppu gør det nemt for dig at sælge dine ting og nemt for dem, der vil købe brugt, fortæller Michael Henning Jensen, Marketingchef hos Kirppu.
Dagen byder på festligheder – samt gratis sodavand og øl
En åbning i Kirppu-regi er forbundet med mange traditioner. En af disse er, at kæden altid inviterer nye og gamle kunder samt naboer på en gratis fadøl eller sodavand. Det gør de for at åbne op for det gode naboskab og vise de lokale, at en Kirppu-butik er et samlingssted for de lokale. En værdi, der er helt essentiel for Kirppu. Traditionen tro kommer maskotten Loppen Louie forbi med højt humør og deler slikkepinde og balloner ud. Ligeledes byder kæden på gratis Astronaut-is til de første 100 børn. Driftschef Pernille Seidenfaden fortæller, at åbningen er for hele familien:Åbningsdagen er en stor dag for os, og det vil vi gerne vise vores kunder med et brag af en fest for folk i alle aldre. At vi endelig kan åbne i Esbjerg er en helt fantastisk følelse og vi glæder os til møde alle, der kommer forbi og hilse på dem. Vi ser altid frem til at kunne byde velkommen og tage en snak om de spændende ting, folk finder på hylderne og bare må have med hjem.
Fokus på det lokale og det personlige
En af de ting, Kirppu peger på som en succesfaktor for kæden, er, at der er stort fokus på det lokale, det personlige og det tætte forhold til kunden. Pernille Seidenfaden uddyber:Det, at vi sælger vores kunders ting, giver et naturligt tæt forhold, og det vil vi gerne værne om. Der er ingen tvivl om, at det er en tillidssag for vores kunder, at de sætter deres personlige ejendele til salg hos os – derfor er det også meget vigtigt for os, at de føler sig trygge hos os og ved, at vi gerne vil dém og at deres gode oplevelse og succes er vores målsætning og vores succes.
