”Vi er enormt stolte af at vinde regionsprisen. Især fordi vi for alvor kan genkende os selv i Succesvirksomheds formål om at hylde det lange seje træk. Som så mange andre, er det er gået op og ned for os i de 30 år, vi har eksisteret. Ikke alt er lykkes. Men passionen, ordentligheden og vores fokus på fornyelse har båret frugt, og det er medvirkende til, at vi i dag står på et enormt stærkt økonomisk og kulturelt fundament,” siger CEO for Belman, Rolf Rasmussen, og afslutter: ”Jeg har stået i spidsen for Belman, siden vi slog dørene op tilbage i 1994. Men det er vigtigt for mig at understrege, at succesen på ingen måde er resultatet af et one man show. Det er de mange Belman-medarbejdere igennem årene, som nu høster frugten af deres store passion og dedikation.”
Hylder det lange seje træk
Udvælgelsen af de 200 regionale succesvirksomheder i Syddanmark og nu kåringen af Belman som regionens topperformer er sket via et pointsystem. Her får virksomhederne tildelt mellem 0 og 20,5 point for deres præstationer inden for en række finansielle parametre de seneste fem regnskabsår”Vi stiftede erhvervsprisen Succesvirksomheder for at hylde det lange seje træk. Det er et skulderklap til de tusinde danske virksomheder, som år efter år leverer solide resultater og stabil vækst. Virksomheder, som ikke alene skaber resultater på den korte bane, men også opretholder deres momentum, bliver nemlig alt for ofte overset. Det ønsker vi at ændre,” forklarer Mikael Grosbøl, Partner hos BDO i Esbjerg. ”Og Belman tikker af i alle boksene for Succesvirksomheder. Udover stærke økonomiske resultater, har de nu i en årrække udmærket sig ved at være ordentlige, driftige og selvfølgelig, succesfulde. Kombinationen af en solid, lokalforankret virksomhed, som skaber vækst og arbejdspladser lokalt, men som samtidig formår at skabe forretning på globalt plan – det er vi glade for, at vi kan være med til at hylde,” siger Jan Plantener, Direktør hos Spar Nord i Esbjerg.
