Styregruppen vil gerne have trafikanternes vurdering af, om skiltene er intuitive og hjælper dem med at finde de rette parkeringspladser. Den trafikale adfærd formes af klare og logiske vejvisninger, og vi ønsker at sikre, at skiltningen fungerer i praksis og bidrager til at lede bilister ind på en parkeringsplads, inden de når helt ind i centrum, uddyber Morten Andersson, formand for styregruppen og chef for Natur & Byrum.
Sommerens skiltning i Ribe trykprøves
Ny skiltning sættes op fra uge 27 og seks uger frem som led i årets trafikforsøg. Nu kan du komme med input til budskabet på skiltene.
Deltagerne til onsdagens orienteringsmøde hørte både om resultaterne af trafikforsøget i 2024 og det, der skal ske her i 2025. Under mødet blev det understreget, at trafikforsøget i 2025 ikke handler om at begrænse adgangen, men om at guide bilister hen til de store parkeringspladser, hvorfra de kan gå til bykernen.
Som noget nyt ønsker styregruppen bag trafikforsøgene at trykprøve budskabet på skiltene, inden de bliver sat op i bybilledet.
