Det er helt afgørende, at vi kommunikerer vores kulturelle tilbud til alle, der bor og arbejder i Esbjerg – også de internationale borgere, som er vigtige for vores erhvervsliv og byens udvikling, siger kommunikationschef Thomas Reil og fortsætter: Kultur binder mennesker sammen, og nu åbner vi døren endnu mere.
Åbner byen
Det er ikke kun byens mange turister, der kommer til at nyde godt af den nye indgang til de store events Esbjerg tilbyder. Den engelske version gør det også muligt at vise kommunens kulturliv frem til de mange, der arbejder for byens internationale virksomheder som VIKING Life-Saving Equipment, Semco Maritime, TotalEnergies, Siemens Gamesa, Blue Water hipping og andre internationale aktører.Jeg møder ofte internationale tilflyttere, der gerne vil tage del i byens fællesskaber og rige kulturliv, men de mangler information på engelsk, fortæller Pia Enemark fra Esbjerg Kommunes Tilflytterservice og fortsætter: De nye sider er et kæmpe skridt i den rigtige retning, så alle har bedre forudsætninger for at deltage. Det åbner byen meget mere op for alle.Med de nye hjemmesider kan Esbjerg Kommune nu byde alle endnu bedre velkommen – uanset om de lige er landet, er på ferie eller allerede har slået rødder i byen.
Du finder de engelske sider her:
- Esbjerg Festuge: www.esbjergfestival.com
- Fantasyfestival: www.fantasyfestival.eu
- Tall Ships Races Esbjerg: www.tallshipsesbjerg.com og www.tallshipsesbjerg.de
