31. august 2026

|

Pressemeddelelse

For ni år siden indrettede hun Esbjerg Bibliotek. Nu vender hun tilbage som forfatter

For ni år siden var Unni Iwanczuk med til at skabe de fleksible rammer på Esbjerg Bibliotek. Nu vender hun tilbage til byen, denne gang med sin egen bog i hånden.

For ni år siden indrettede hun Esbjerg Bibliotek. Nu vender hun tilbage som forfatter
Af: DreamLitt | Foto: DreamLitt

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Da Unni Iwanczuk i sin tid arbejdede med indretningen af Esbjerg Bibliotek gennem Lammhults Biblioteksdesign, var det bibliotekets rammer, der var i fokus. Fleksible løsninger skulle gøre det muligt at bruge biblioteket til mange forskellige formål og skabe plads til både mennesker, aktiviteter og selvfølgelig bøger.

Ni år senere er det stadig bøgerne, der bringer Unni tilbage til Esbjerg. Denne gang har hun selv skrevet en.

Den 19. september debuterer hun med fantasyromanen Månesværmer, som hun har brugt fire år på at udvikle. Hun kan opleves på Fantasyfestival i Esbjerg, hvor hun for første gang deltager som forfatter.

Månesværmer tager læseren med ind i en verden, hvor skyggefolket lever dybt inde i en mørk skov og frygter de blodsugende månesværmere. Den nysgerrige Liani drømmer om at se dem tæt på, mens storfyrstinde Alusra sendes ud på en mission, der fører hende mod en verden, ingen troede fandtes.

For Unni bliver besøget på Fantasyfestival dermed en særlig tilbagevenden.

Månesværmer udkommer den 19. september 2026 og kan opleves på Fantasyfestival i Esbjerg.
 

Om Unni Iwanczuk

Unni Iwanczuk er debuterende fantasyforfatter og arbejder hos Lammhults Biblioteksdesign. Hun har brugt fire år på at udvikle Månesværmer, som er hendes første udgivne roman.

Når hun ikke arbejder med biblioteker eller skriver, bruger Unni sin fritid på mavedans

Nøgleord
KulturLivsstil
Event Information