Helheden søger en kreativ kok, der sætter pris på at lave sund og velsmagende mad og trives i et køkken med mange forskellige opgaver.
Stillingen er på 37 timer om ugen og med ansættelse hurtigst muligt.
Helheden er et socialpsykiatrisk døgntilbud i St. Darum tæt ved Vadehavet mellem Esbjerg og Bramming.
Helheden har 22 voksne beboere, 16 pædagogiske medarbejdere, 2 teamledere, 1 socialrådgiver, 1 kok og 2 pedeller. Helhedens målgruppe er voksne beboere med psykiatriske lidelser uden udadreagerende adfærd og uden forbrug af stoffer og alkohol. Helhedens formål er at støtte beboerne til at leve et så selvstændigt liv som muligt.
Helheden er et fællesskab, der sætter relationer, faglighed og etik i højsædet med henblik på at skabe rammer og aktiviteter, der fremmer Helhedens beboeres mulighed for udvikling, trivsel og livskvalitet. Du kan læse mere om Helheden på Helhedens hjemmeside: www.helheden.dk
Find Helheden på Instagram og Facebook ”Helheden” og få et indblik i Helhedens hverdag.
Jobbet- Arbejdsopgaverne som kok består hovedsagelig i madlavning, servering, planlægning, indkøb, rengøring, egenkontrol og lignende.
- Du skal mandag til fredag tilberede middagsmad til 25-30 personer.
- Helheden ønsker som udgangspunkt, at alt mad laves fra bunden, og Helheden har stort fokus på bæredygtighed og reducering af madspild.
- Det er et ansvarsfuldt job med ansvar for madlavning og fødevaresikkerheden i kantinen.
- En del af arbejdet kan desuden bestå i at oplære beboere i ovennævnte opgaver.
- Desuden deltage i sociale inklusionsaktiviteter i samarbejde med det øvrige personale og beboere.
- Et godt arbejdsmiljø med højt til loftet i en uhøjtidelig og god hverdag.
- En arbejdsplads med åben, ærlig og respektfuld kommunikation.
- Et arbejde med mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Faste arbejdstider i hverdagene typisk i tidsrummet kl. 07.00-15.00.
- Et køkken og en kantine med gode og moderne faciliteter.
- Er uddannet kok.
- Er fagligt dygtig og kreativ med fokus på bæredygtighed.
- Interesserer dig for at lave sund og spændende mad.
- Er fleksibel, stabil og god til at samarbejde.
- Både kan arbejde selvstændigt og indgå i samarbejde med dine kolleger.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til lokal overenskomst.
Tiltrædelse snarest muligt. Der er tale om en stilling på 37 timer, primært i hverdagene kl. 07.00-15.00. Der vil 3-4 gange årligt forekomme aftenarbejde i hverdage.
Spørgsmål vedrørende stillingen kan ske til forstander Kirsten Øbo på telefonnummer 2177 1119.
Ansøgningen skal være Helheden i hænde senest onsdag den 21. oktober 2026.
Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 27. oktober 2026.
Helheden glæder sig meget til at høre fra dig.