01. oktober 2024

|

Pressemeddelelse

SF’s Karina Lorentzen foreslår udredningsgaranti for demensramte i Esbjerg

Op mod 1.945 borgere i Esbjerg Kommune formodes ramt af demens. Men kun ca. hver 3. har fået diagnosen, og resten lever uden at vide, at de alvorligt syge. Det betyder, at mange heller ikke får den hjælp, der kan bremse sygdommen.

SF’s Karina Lorentzen foreslår udredningsgaranti for demensramte i Esbjerg
Af: Karina Lorentzen (SF) | Foto: Pexels

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Det får SF’s lokale folketingsmedlem Karina Lorentzen og SF’s spidskandidat til byrådet, Mikkel Ammitzbøl til at foreslå en udredningsgaranti for demens. For da regeringen for nylig lagde trædestenene til en sundhedsreform, var der kronikerpakker til en række sygdomme, men desværre ikke demens.

Det her handler om livskvalitet. Vi kan ikke stoppe demens, men vi kan ofte forsinke den ved at sætte hurtigt og rigtigt ind. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi opdager sygdommen tidligt, så vi kan komme i gang med behandlingen, og jeg forstår ikke, at regeringen ikke havde en løsning med i sin sundhedsreform for de mange ramte, siger Karina Lorentzen, SF’s lokale folketingsmedlem.

Demens er, udover at være en slem sygdom for den ramte, også meget dyr for samfundet, da den koster i omegnen af 10-24 mia. kr. om året. Men med den rigtige indsats kunne man undgå nogle af udgifterne.

Demens er en forfærdelig sygdom. Og så det en økonomisk udfordring i kommunen. Det har ikke kun konsekvenser for den demente og de pårørende, men også for hele resten af kommunen. Derfor giver det god mening med hurtigere udredning for at forebygge, siger Mikkel Ammitzbøl, der er spidskandidat for SF til byrådet.

SF: Foreslår udredningsgaranti

Mange danske patienter venter over 60 uger på at blive udredt, hvilket kan være katastrofalt for borgerens helbred. Derfor bør de udredes lige så hurtigt som borgere med en somatisk sygdom.

Alt for mange borgere med demens oplever for lange ventetider i udredningen og at behandlingsforløbene bliver sat for sent i gang. Det har kæmpe konsekvenser. Men jo tidligere vi spotter tegnene på demens, jo bedre mulighed har vi for at sætte behandling i gang, forklarer Karina Lorentzen.

SF mener, at der skal ske en langt bedre udredning og diagnosticering af borgere med demens, der skal tilbydes mere støtte til pårørende med hjemmeboende med demens, og så vi skal have løftet kvaliteten i den omsorg og pleje, borgere med demens modtager i hjemmeplejen og på plejecentrene – bl.a. med mere uddannet personale også i døgnets- og ugens ydertimer.

Konkret foreslår SF, at der afsættes 300 mio. årligt til en endnu en ’Demenspakke’, der skal give bedre sikkerhed og tryghed om hurtig udredning og garanti for støtte fra det offentlige, så borgere med demens og deres pårørende ikke skal kastes rundt i systemet, og der ikke går for lang tid, inden de møder hjælpen. Jo hurtigere demens opdages, jo bedre.

Initiativboks - Demenspakken skal sikre:
  1. Ret til hurtig udredning og svar – i dag venter mange patienter over 60 uger på at blive udredt. I SF mener vi, at borgere med mistanke om demens bør udredes lige så hurtigt som borgere med en somatisk sygdom

  2. Gode demenshandlingsplaner i alle landets 98 kommuner – og gerne med støttegaranti for fast kontaktperson, som man har i Svendborg Kommune

  3. Visitation på forkant

  4. Støtte og aflastning til pårørende. I dag risikerer mange nære familiemedlemmer til en borger med demens selv at brænde sammen og blive syg og må forlade arbejdsmarkedet. I Holland har man sikret særlige rettigheder til de pårørende og oprettet pårørendecentre, hvor man kan få råd og sparring. Samtidig mener vi, at de skal sikres ret til aflastning, så de fortsat kan leve et normalt liv med en passende balance mellem plejeopgaver og arbejdsliv.

  5. Ret til transport med ledsagelse, når man har en alvorlig demensdiagnose. I 2018-21 havde man en forsøgsordning i nogle kommuner, der kom i stand som følge af et satspuljeprojekt foreslået af SF. Evalueringen viste, at det både var en succes, og at det ikke var særlig dyrt

  6. Reel nedbringelse af brug af antipsykotisk medicin til borgere med demens13. Dette har været en fast bestanddel af de seneste demenshandlingsplaner, men desværre udskrives der fortsat antipsykotisk medicin til borgere med demens. Det kræver en helhedsorienteret indsats på tværs af læger, kommuner og plejecentre for at komme denne triste tendens til livs.

Kilde: Forekomst af demens i kommuner i Region Syddanmark | Nationalt Videnscenter for Demens

Galleri

Event Information