Skuespillere tilføjer nye dimensioner
Parret leverede blandt andet Birthe Kjær og Jacob Haugaards Hvordan synes du selv, det går? Og mens sangerinden Anne-Mette Rix sammen med Susanne Breuning iførte sig morgenkåber og badehætter, havde Jan Schou trukket i gammeldags badedragt og stråhat, mens de tre i et forrygende nummer fremførte Dirch Passers danske version af En mægtig smart men meget sart bikini fra 1960. Jan Schou fremførte også sketchen Syg men munter og gav den som tjener Leopold med numre fra operetten Sommer i Tyrol.Hyldest til folkekære fædre
Den folkekære crooner Gustav Winckler kunne i år være fyldt 100 år. Som en hyldest til ham sang sønnen Michael Gustav Winckler blandt andet Gem et lille smil til det bli’r gråvejr, Hvide Måge og Kondisangen. Sammen med Anne-Mette Rix sang han Melodi Grand Prix-vinderen fra 1959; Skibet skal sejle i nat og sang også sit eget gennembrudshit Solen, Månen og Stjernerne, der fik publikum i salen til at tage hinanden i armene og gynge med. Susanne Breuning hyldede sin far Knud Pheiffer med sin version af landeplagen En lille pige i flade sko fra 1950 - og sang blandt andet også Ulla Pias Flower Power-hit fra 1969 sammen med Klaus & Servants.Nye fortolkninger
Blandt de nyere fortolkninger af hits og ørehængere i showet var Skib foruden sejl, der oprindeligt blev skrevet af Bee Gees under titlen Islands in the Stream, og som Anne Grete og Peter Thorup i 1984 gav deres danske fortolkning af. I Urban Skolens teatersal var det Anne-Mette Rix og Jan Tellefsen, der gav deres version. Parret optræder også under navnet Sound of Laban og gav deres tempofyldte version af Hvor skal vi sove i nat.Fra 1 til 1.200 på syv år
Det var foreningen Mennesker Mødes, der havde fået showet til Esbjerg. Foreningens formål er at støtte livsglæde, modvirke ensomhed og fremme socialt samvær blandt mennesker.For syv år siden gik jeg ude ved De Hvide Mænd. Så spurgte jeg på Facebook, om der var nogle flere, der ville gå med. Det var der så en håndfuld, der ville. Så kom der også et kaffebord til, siger formand Poul S. Sørensen og fortsætter: I dag er vi 1.200 medlemmer og arrangerer vi også ture i ind- og udland, koncerter og andre oplevelser, hvor vi kan hygge os sammen. Der var hurtigt udsolgt til aftenens show, siger en glad formand, som på foreningens vegne allerede nu har booket Dansk Slager Parade til 2026.Næste år er det Anders Bircow, Lise Haavik, Mik Pjenggaard Jensen og Drama Queen, der sammen med Klaus & Servants står for underholdningen. Dansk Slager Parades musikalske indslag og underholdning bliver bundet sammen af konferencier Karin Strand-Holm, som mange publikummer kender fra tv-musikhowet Syng Med & Tip Et Hit, der har kørt i flere sæsoner på DK4.
